|
"I LOVE YOU " "JE TÁIME" "JEG ELSKER DIG"
Disse sætninger betyder, direkte oversat, det samme. Men troværdigheden kan gå tabt i oversættelsen.
Vores hjerter taler ikke nødvendigvis det samme sprog, og er man ikke opmærksom på dette, kan det ske at de kærlighedserklæringer man giver, ikke opfattes som sådan hos modtageren.
Der vil så være en risiko for at et par, der elsker hinanden, ender med at føle sig uelskede i deres forhold.. og det selv om de hver især elsker hinanden.
De beklager sig til hinanden, men da de ikke har samme sprog, kan partneren ikke høre bønnen om kærlighed. Kritikken får modsat effekt...de trækker sig fra hinanden.
Kærlighed opnås ikke gennem krav, men derimod ved at give kærlighed på et sprog partneren forstår. Kun ved at give kærlighed, beder du om kærlighed.
Og hvordan giver man så kærlighed, så det også opfattes som sådan?
Ved at give sig tid til at lære partnerens kærlighedssprog, samt lære sit eget fra sig, sikres "Hjertekommunikation".
Kemien mellem parret vil forstærkes... at mærke glæden ved at glæde partneren, motiverer til at give endnu mere kærlighed.
Kan vi da ikke bare tale sammen? God kommunikation burde være nok, hvis vi elsker hinanden?
Jo, hvis man kender sit eget kærlighedssprog. Desværre ved man oftest ikke hvordan man opfanger eller viser kærlighed.
Det kan gøre det nærmest umuligt at få formuleret hvad der gør en glad og hvad der er essentielt for en selv. Dette medfører at parret mange gange løber rundt og "slukker ildebrande".
Kan jeg da ikke bare se på hvordan jeg synes tingene skal være?
Hvis ikke du går dybere ind i hjertets behov, vil du ofte falde for hvad du er opdraget til.
Dette medfører hurtigt en følelse af tristhed og ensomhed, der blot skaber endnu større forvirring og frustration... både hos dig selv og din partner.
Hvad nu hvis jeg på forhånd ved, at jeg ikke ønsker ét af sprogene? Det kunne jo være det ikke taler til min logiske sans.
Et kærlighedssprog er ikke et sprog man selv vælger og intet sprog er bedre eller mere rigtigt end andre.
De kommer alle af kærlighed. Disse sprog kender ikke til normer eller regler, men udelukkende til glæden ved at give og modtage kærlighed.
Vil det ændre vores sexliv, hvis vi lærer hinandens sprog?
De fleste seksuelle problemer i et parforhold, skyldes utilfredsstillede følelsesmæssige behov.
Hvis der sendes signaler der opfattes som kærlighed af partneren, vil det seksuelle som regel give sig selv.

|